Uddelingsbetingelser
Uddelingsbetingelser for donationsmodtagere fra
Tømmerhandler Johannes Fogs Fond
1. Donationsmodtagere er forpligtet til at overholde nærværende uddelingsbetingelser.
2. Den modtagne donation skal anvendes til det ansøgte formål og i overensstemmelse med ansøgning og
bevilling - i almindelighed med det samme, dog senest 1 år fra udbetalingen.
3. Tømmerhandler Johannes Fogs Fond kan til enhver tid anmode donationsmodtagere om at fremsende
dokumentation for beløbets anvendelse i overensstemmelse med formålet, det vil sige såvel ansøgning
som bevilling. Dokumentationen skal foreligge i form af behørig kvittering for indkøb af bestemte
genstande eller ydelser, eller i form af regnskab for gennemførelse af et projekt eller lignende.
4. Beløb, der ikke er anvendt inden for den ovenfor nævnte frists udløb, eller beløb, der ikke anvendes til
det formål, hvortil de er udbetalt, skal tilbagebetales til Tømmerhandler Johannes Fogs Fond.
Der skal ligeledes ske tilbagebetaling af donationsbeløb til Tømmerhandler Johannes Fogs Fond, såfremt
de for uddelingen af donationsbeløbet gældende betingelser, herunder efterfølgende krav om
dokumentation, ikke opfyldes af donationsmodtageren.